Interesseret i en behandling?

Udfyld formularen herunder og vi kontakter dig med din henvendelse.
Vi tilbyder forskellige behandlinger, som passer til netop dine behov.


Bliv behandlet hos Leopolds Kropsterapi

Mit navn er Thaus Leopold Jensen.

Jeg har en base som kropsterapeut, et års uddannelse fra Healerskolen samt påbegyndt uddannelse som Kranio Sakral Terapeut hos Fulcrum Institut med de første 3 moduler bag mig.
Jeg har behandlet som selvstændig terapeut siden marts 2010.

Jeg har to børn og er i et fast forhold.
Som helt ung dyrkede jeg cykling på konkurrenceplan.
Da diverse cykelstyrt førte til piskesmældslæsioner med dertil flg. hovedpine, valgte jeg at afprøve forskellige behandlingsformer.
Heriblandt kropsterapi og healing som jeg oplever i den kombination har en unik evne til at frigøre chok og følelsesmæssige traumer som ofte har sat sig i kroppen som blokeringer med dertil hørende ubalancer såsom stress, spændinger, smerter o. lign. 

Kropsterapi

Kropsterapi formår at sammenkoble menneskelig kommunikation på det følelsesmæssige plan med den konkrete fysiske behandler tilgang.
Under en behandling bliver kroppens potentiale frigjort gennem massageteknikker hvor musklerne afspændes, pulsering af kroppen i bølgebevægelser og afspænding af maven. Derudover supplerer jeg op med enkel samtaleteknik hvor jeg pejler mig ind på din situations udfordring – Alt sammen for at udnytte og frigøre din krops ressourcer.

På denne vis indkredses din begrænsnings omfang og du vil gennem at møde dig selv, med din krop som udgangspunkt, opnå at blive bedre i stand til at møde dagens og livets udfordringer.

Behandlingen har effekt hvad enten du har fysiske spændinger i  f.ex nakke, skuldre,ryg,led  el. mave, har  manglende overskud eller føler mismod,har  svækket immunforsvar, stress,søvnbesvær, winter blues eller angst samt en række øvrige symptomer.

Healing

Healing har en blid måde at åbne op for kroppens energimæssige blokeringer, bl.a. gennem at lette et potentielt for højt følelsesmæssigt tryk i organerne.
Gennem healing har du mulighed for at slippe indre spændinger og smerte i et trygt rum og opnå mulighed for at kunne slutte fred med fortiden. 

Jeg behandler i et empatisk rum hvor du bliver set og mødt hvor du er.
Du kan efter en session opleve træthed da din krop fordøjer omfanget af behandlingen.
En enkel behandling kan lindre eller måske fjerne symptomerne helt men der skal ofte flere behandlinger til  at give varig effekt.

Jeg ser frem til at kunne frigøre din krops ressourcer.